Par fængslet: Solgte søn til pædofile

Et tysk par er blevet fængslet i 12 år, efter de solgte deres søn til pædofile på det mørke net

Få sagen kort her (Video: AP)

En mor og hendes mand er har fået deres dom i Tyskland, efter begge er blevet dømt skyldige i at have solgt deres søn til pædofile på det mørke net.

Ved en domstol i den tyske by Freiburg blev den 48-årige mor, Berrin Taha, idømt 12,5 års fængsel. Hendes mand, Christian Lais, fik 12 års fængsel.

Det skriver BBC.

Drengen var ni år, da retssagen begyndte tilbage i juni 2018.

Se også: Amerikansk politi advarer ofte om børneporno i Danmark

Misbrugt seksuelt
Parret, der bor i byen Staufen nær Freiburg, blev kendt skyldige i voldtægt, sexmisbrug af et barn, tvungen prostitution og distribuering af børneporno.

Moderen og hendes partner er begge tyske statsborgere.

Parret skal også betale en bøde på 42.500 euro svarende til over 300.000 kroner.

Udover de to tyskere blev også en spansk mand idømt 10 års fængsel, efter at han gentagne gange misbrugte drengen seksuelt.

Sådan virker det mørke net

Det mørke - eller dybe - net er en del af internettet, som du ikke kan finde ved at søge på Google eller med andre traditionelle søgemaskiner.

Det mørke net er faktisk den største del af internettet og kan være alt fra hemmelige serveradresser til firmaers private netværk, som kun brugere med det rigtige brugernavn og password kan finde og få adgang til.

Fordelen ved disse skjulte netsider og servere er, at man kan skjule data, man ikke ønsker andre nemt kan finde. Det kan for eksempel være til deling af børnepornografi, salg af våben og stoffer. Men også til helt legitime formål hvor der er brug for en ekstra sikkerhed ved at være 'digitalt usynlige'.

Almindelige brugere får typisk adgang til det mørke net med en særlig Tor Browser eller andre systemer, der krypterer de data, som udveksles. Krypteringen kan også hjælpe med at skjule den, som deler informationerne. Og den, som henter dem.

Alligevel lykkes det gang på gang myndighederne at afsløre kriminalitet på det sorte net. Det sker ofte ved, at de kriminelle får deres computer inficeret med software, der på anden måde kan spore dem. Eller ved at brugerne laver fejl i krypteringen og dermed afslører sig selv.

Se også: Blev truet på livet over 'pædofili-sang': Nu taler han ud

Tidligere dømt
Christian Lais er dømt for misbrug af børn, hvilket har ført til kritik af de tyske myndigheders arbejde i sagen.

Sagen så dagens lys, da myndigheder ved hjælp af et anonymt tip kunne anholde otte personer, som var i besiddelse af børneporno.

Drengen bor nu hos sine plejeforældre. Hans advokat siger ifølge AFP, at han efter omstændighederne har det godt.

Se også: Biskop dømt for at dække over seksualforbrydelser siger op

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere