Par narrede bedsteforældre groft: Nu har de fået deres domme

Udgav sig ud for at være børnebørn i nød for at lokke penge ud af ældre mennesker

Den 29-årige Mohamed Sahsah er fredag ved Retten på Frederiksberg blevet idømt to års fængsel for en stribe af bedragerier, der især er gået ud over bedsteforældre.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Anders Rohde.

Se også: Sigtelse: Godtroende bedsteforældre gav penge til fusker

Samarbejdede med kvinde
Straffesagen har kørt som en domsmandssag, og en dommer stemte for en mildere straf på halvandet års fængsel.

Den dømte har udbedt sig betænkningstid og overvejer nu, om dommen skal ankes.

Svindlen er begået sammen med en 34-årig kvinde, der var hans kæreste. Hun er idømt et år og seks måneders fængsel i sagen, hvoraf et år blev gjort betinget.

Se også: På flugt med lille søn: Efterlyses for bedragerier mod ældre

Elin Hansen er et af ofrene, der blev forsøgt narret af falsk barnebarn, der skulle bruge 40.000 kroner til at få bugseret sin bil væk efter ulykke. Hun lod sig dog ikke narre, men undrer sig over, hvor de nu dømte fik hendes barnebarns navn fra. Foto: Mogens Flindt
Elin Hansen er et af ofrene, der blev forsøgt narret af falsk barnebarn, der skulle bruge 40.000 kroner til at få bugseret sin bil væk efter ulykke. Hun lod sig dog ikke narre, men undrer sig over, hvor de nu dømte fik hendes barnebarns navn fra. Foto: Mogens Flindt

Se også: Elin udsat for udspekuleret finte: 'Dit barnebarn er kørt galt'

Mentalundersøgt før dom
Den 29-årige har imidlertid ventet på at få udmålt sin straf, fordi han først skulle mentalundersøges. Denne undersøgelse har fundet ham strafegnet.

Det er bedsteforældre på Sjælland, der er blevet udsat for parrets svindelnumre. Især var deres ofre ældre kvinder, der blev ringet op og bedt om penge.

Det skete under påskud af at være de ældres børnebørn, og i ganske mange tilfælde lod ofrene sig overtale.

Se også: To brødre anholdt for at planlægge bombesprængning

Anklaget for 91 forhold
For eksempel blev en ældre kvinde snydt over telefonen til at tro, at manden var hendes barnebarn, der stod uden for møbelvarehuset Ikea uden sin pung.

Det blev aftalt, at kvinden skulle aflevere 2500 kroner og et dankort med pinkode til en taxichauffør, der kom forbi. Kortet blev siden brugt til at hæve penge i Danmark og Sverige.

Bedragerierne fandt sted over to år frem til maj sidste år, da parret blev varetægtsfængslet in absentia, altså uden selv at være til stede, og eftersøgt.

Anklageskriftet mod parret omfattede i alt 91 kriminelle forhold.

112 - 9. feb. 2018 - kl. 15:42 En person dræbt: Brændt inde i hus Se også: Politiet: Gæst kom tilbage og røvede ældre mand

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere