Pas på brandvarme kaffemaskiner

Kaffemaskiner til en værdi af ca. 1.2 millioner kroner er i nat stjålet i Skanderborg

De stjålne kaffemaskiner er af mærkerne Siemens og JURA. (Politifoto)
De stjålne kaffemaskiner er af mærkerne Siemens og JURA. (Politifoto)

Sydøstjyllands Politi advarer om køb af stjålne kaffemaskiner efter et indbrud hos en virksomhed i Skanderborg i nat.

Ukendte gerningsmænd slap væk med ca. 125 kaffemaskiner af mærkerne JURA og Siemens til en anslået værdi af ca. 1.2 million kroner.

Der var tale om lagervarer, og virksomheden har derfor serienumre på de stjålne varer.

Kaffemaskinerne er af typen espressomaskiner og koster typisk fra 1.600 - 10.000 kr.

Sydøstjyllands Politi modtager gerne eventuelle oplysninger om indbruddet. Enten hvis man er blevet tilbudt en billig kaffemaskine, eller hvis man allerede faldet over dem på internettet?

Oplysninger i sagen, kan rettes til Sydøstjyllands Politi på 114.

1 af 2 De stjålne kaffemaskiner er af mærkerne Siemens og JURA. (Politifoto)
2 af 2 De stjålne kaffemaskiner er af mærkerne Siemens og JURA. (Politifoto)