Pas på derude: Isglatte veje skyld i flere uheld

Temperaturen nærmer sig frysepunktet. Derfor er der risiko for isglatte veje i det meste af landet, og det har allerede været skyld i flere uheld

Det glatte fører var lørdag aften skyld i et solouheld på Hillerødmotorvejen (Foto: Matias Øgendal)
Det glatte fører var lørdag aften skyld i et solouheld på Hillerødmotorvejen (Foto: Matias Øgendal)

Hvis du har planer om at forvilde dig ud i vintermørket i løbet af natten eller tidlig morgen, så gælder det om at passe på.

De isglatte veje har allerede været skyld i flere uheld, fortæller Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har haft tre uheld heroppe, som formentlig skyldes det glatte fører, så bilisterne skal passe på, siger

Mens Nordsjællænderne kæmper med glatte veje, så melder DMI og samme risiko i resten af landet.

Det oplyser vagthavende meteorolog Lars Henriksen til Ekstra Bladet. Især er Sjælland hårdt ramt.

- Især på Sjælland kan der være frysende våde vejbaner. Temperaturen falder og lige nu ligger vi på omkring 1 grader, men nede i vejniveau kan det godt være tæt på 0, så der er risiko for, at der kan være vand, der fryser på vejene.

Se også: Hej efterår: Sjask, vind og slud pryder weekenden

- Samtidig kan det sagtens også forekomme i resten af landet, så man skal være varsom, siger Lars Henriksen til Ekstra Bladet.

Der er også faldet sne flere steder på Sjælland, men det forsvinder i løbet af aftenen oplyser DMI.

På Hillerødmotorvejen gik det alvorligt galt for en bilist, der var involveret i et solouheld.

Det glatte føre forårsagede et solouheld midt på motorvejen, hvor bilen tog en snurretur og endte i grøften.

Bilistens tilstand er ifølge Nordsjællands Politi fortsat ukendt.

DMI oplyser, at søndagen byder på langt bedre vejr, højere temperaturer og gode muligheder for sol i store dele af landet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere