Pas på dit ur: Flere dyre og sjældne ure stjålet i nat

Ure for næsten 1.000.000 kroner blev stjålet i nat. Et offer blev overfaldet, mens en norsk turist blev snydt

Dette Patek Philippe ur har en værdi af 174.636 kroner. Urene, der blev stjålet i nat, er meget dyrere. Foto: Produktfoto
Dette Patek Philippe ur har en værdi af 174.636 kroner. Urene, der blev stjålet i nat, er meget dyrere. Foto: Produktfoto

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Det kan være dyrt at gå i byen.

Men for en mand det blev ekstra dyrt i nat, da han fik stjålet et ekstraordinært dyrt ur i København.

- Klokken 03:21 blev han passet op af gerningsmanden på Dronningens Tværgade. Her prøvede han at vriste uret fra offeret ved et tricktyveri.

- Men da det ikke lykkedes, kom fire andre mænd til, hvorefter ofret får fire slag på skrinet, siger vagtchef hos Københavns Politi Henrik Stormer.

Og det er ikke hvilket som helst ur, der nu er i de forkerte hænder. Der er nemlig tal om et yderst sjældent Patek Philippe ur, der kun findes fire af i verden.

Uret har en værdi af 650.000 kroner.

En af gerningsmændene beskrives som afrikansk af udseende, mens de andre beskrives som arabiske.

Blev snydt
Men det var ikke det eneste dyre ur, der blev stjålet i nat, oplyser vagtchefen.

Også en norsk turist fik frarøvet sit ur, da han var ude og lufte sin hund

- Omkring klokken 23:18 støder turisten på en mand, der fjoller lidt rundt med hunden. På et tidspunkt får han fat i nordmandens håndled, vrister uret af hånden og løber væk.

- Desværre løber tyven hurtigere end turisten.

Uret er ligeledes af mærket Patek Philipe og har en værdi af 312.000 kroner.

Tyveriet fandt sted på Helgolandsgade på Vesterbro i København.

Flere tilfælde
I løbet af den seneste måned har der været flere tyverier af folks ure.

- Tricktyvene går målrettet efter folk, der har et dyrt ur om håndledet, lyder det fra vagtchefen

Tyverierne af ure har stået på i en omkring en måned, hvor der har været omkring fire lignende tilfælde. Gerningsmændene har gået bevidst efter folk med dyre ure.

Derfor har vagtchefen en opfordring til, hvad du skal gøre for at passe på dit ur.

- Man skal lade være at gå og flashe sine dyre ure. Men man har oftest et dyrt ur for at vise det frem, så det kan godt blive lidt svært. Det handler om at bruge sin sunde fornuft.

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere