Pas på: Følsomme køretøjer frarådes på Øresundsbroen

Det blæser kraftigt på Øresundsbroen. Derfor fraråder Vejdirektoratet, at man passerer broen med vindfølsomme køretøjer

Hvordan bliver vejret i weekenden? DMI giver svaret.

Vejdirektoratet advarer vindfølsomme køretøjer mod at passere Øresundsbroen som følge af kraftig blæst henover broen.

Det oplyser de på deres Twitter-profil.

Til Ekstra Bladet oplyser Vejdirektoratet desuden, at man forventer, at blæsten vil aftage omkring midnat. Indtil da er det en god idé at køre forsigtigt over broen.

- Vi får meldinger fra det svenske om, at de fraråder al kørsel over Øresundsbroen med vindfølsomme køretøjer. Det gælder alt lige fra lastbiler med tom last eller biler med trailer og campingvogne, og det er fordi, at tværvinden er så kraftig, at den rykker i køretøjerne, siger den vagthavende fra Vejdirektoratet, Mette Nedergaard, til Ekstra Bladet.

Hvad er vindfølsomme køretøjer?

  • Lastbiler med og uden påhængsvogne/kærre/sættevogne
     
  • Varevogne
     
  • Autocampere
     
  • Campingvogne
     
  • Trailere

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere