Pas på fupsms'er fra Postnord

Er så smart lavet, at den kan lægge sig ind i en sms-tråd fra Postnord

ARkivfoto: Jeff Chiu/AP
ARkivfoto: Jeff Chiu/AP

Telefonen bipper og lyser.

- Din pakke fra Postnord er tilgængelig til afhentning. Følg linket for at se alle oplysninger om din forsendelse, står der på displayet. Men pas på med at trykke på linket. Det kan nemlig være fup, advarer kommunikationschef i Postnord, Morten Nielsen.

- Den udgiver sig så godt som os, at den kan lægge sig ind i en sms-tråd fra os, fortæller han til DR Fyn.

Postnord er det tidligere Postdanmark. Postnord har igennem den seneste uge registreret en bølge fup-sms'er og mails, som forsøger at narre uvidende danskere. Konsekvenserne kan være meget store, forklarer teknisk direktør Jan Kaastrup fra it-sikkerhedsfirmaet CSIS.

- Det er meget alvorligt, hvis du ryger i fupmagernes net og får trykket på linket, vurderer han til DR Fyn.

Han forklarer, at fupmagerne blandt andet kan nappe dine NemID-oplysninger og stjæle dine kreditkort oplysninger. Angrebet retter sig særligt mod personer, som har en Android-telefon. Apples produkter ser ud til at gå fri.

Hvis en sms eller mail tikker ind i din indbakke i løbet af de kommende dage, er rådet fra Postnord:

- Slet den, og lad altid være med at klikke på links. Hvis du modtager en ægte sms eller mail fra Postnord, så vil der altid stå et pakkenummer, fortæller Morten Nielsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere