Pas på når du bestiller sommerens feriebolig

Kigger du på feriebolig til sommerferien? Følg politiets råd så du undgår at blive snydt

Mange danskere er lige nu på jagt efter den perfekte feriebolig til sommerferien, men det er ikke helt ufarligt at booke sit feriehus online, og politiet kommer derfor nu med en nogle råd til hvordan du undgår at blive snydt.

Vi har modtaget anmeldelser i den senere tid fra borgere, der er blevet bedraget i forbindelse med leje af ferielejlighed, skriver Midt og Vestsjællands politi i en pressemeddelse.

Som eksempel har en borger lejet en lejlighed, som han troede blev lejet igennem Airbnb. Imidlertid blev han sendt videre til en anden mail, hvor han foretog indbetaling af penge m.v. til konti, som ”udlejeren” oplyste.

Det hele viste sig, at være bedrageri. Lejligheden eksisterede ikke i virkeligheden. ”Udlejningen” kostede borgeren 2500 euro. Penge som borgere næppe ser igen, da politiet ikke har mulighed for at efterforske sagen nærmere i udlandet.

Politiets råd er, at man lejer via bureauer, som man i forvejen har kendskab til, eller via private, hvor man i forvejen ved, at der er hold i lejeaftalen, så man undgår ovennævnte.

Lad være med at hoppe over på mails eller hjemmesider, der ikke har noget med bureauet at gøre. Det kan være med til at sikre, at pengene bruges på ferie og ikke på at glæde bedragere, lyder det fra Midt og Vestsjællands politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere