Pas på spejlglatte veje: Her melder politiet om flere uheld

I Sydsjællands- og Lolland Falsters politikreds meldes der om flere færdselsuheld grundet glatføre

Vejrudsigten byder på voldsom kulde

Snevejr og glatføre er søndag skyld i flere ulykker på vejene.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.

Politikredsen har søndag modtaget fem anmeldelser om færdselsuheld.

- Der har været tre på motorveje og to på landeveje. De er allesammen sket på grund af glatføre, siger vagtchef Jan Nielsen til Ekstra Bladet.

Nu opfordrer politiet bilisterne til at køre forsigtigt og tage hjemmefra i god tid.

- Hellere komme for sent end slet ikke at komme frem, siger vagtchefen.

Der har ikke været alvorlige personskader i nogen af ulykkerne, oplyser politiet.

 

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere