Passagerfly nødlander efter eksplosion

Det er endnu uvist, hvad der detonerede i flyet, så det måtte nødlande

Eksplosionen forårsagede hullet i skroget her (Privatfoto)
Eksplosionen forårsagede hullet i skroget her (Privatfoto)

74 passagerer om bord på et stort passagerfly fra Somalia måtte i dag nødlande i Mogadishu, efter - hvad myndighederne mener er - en bombe sprang, mens flyet var over 3000 meter oppe i luften. Det skriver BBC.

Mohammed Ibrahim Yassin, der er direktør for flyselskabet Daallo Airlines, siger ifølge Forbes, at det stadig er uklart, hvorfor noget gik galt om bord.

- Flyet havde været i luften i et kvarter, da der lød et bang fra en slags eksplosion, og så returnerede flyet sikkert til jorden igen, siger direktøren.

Billedet her er taget inde fra flyet, efter det landede (Privatfoto)
Billedet her er taget inde fra flyet, efter det landede (Privatfoto)

Placeret bombe
Flere lokale medier beretter om, at man efter eksplosionen så et lig falde til jorden, men det er endnu ikke bekræftet, at der faktisk var et lig, eller om det i så fald skulle komme fra flyet.

- Vi ved endnu ikke, hvad der ligger bag eksplosionen, men det vil vi vide mere om i morgen, siger Mohammed Ibrahim Yassin.

Kigger man på billedet af hullet i flyet, virker det oplagt at tro, at det var en placeret bombe, som var skyld i sprængningen.

- Flymyndighederne vil kigge på det. Intet er sikkert, siger direktøren for flyselskabet.

Nogle medier beretter om, at to personer kom til skade under flyvningen, men det kan heller ikke bekræftes.

- Det var lidt kaotisk, da flyet landede. Passagererne var i panik, så ingen er helt sikre, men vi ved mere i morgen, afslutter flyselskabsdirektøren over for Forbes.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere