Passagertog i ulykke: Rent held, at ingen kom til skade

Passagertoget ramte bagenden af tanken, da gyllevognen var ved at krydse sporet. Heldigvis var den tunge tank tom

Se optagelser fra ulykkesstedet her. (Video: Rene Schütze)

Ved du noget? Tip os på mail til 1224@eb.dk eller SMS til 1224 (alm. SMS-takst)

Det var tilsyneladend rent held, at en togulykke lørdag morgen ikke resulterede meget andet en materielle skader. Sådan vurderer vagtchef ved Midt og Vestjyllands Politi, Lars Even.

- Gyllevognen var heldigvis tom, da den blev ramt af toget, og derfor er der også begrænsede skader, både materielt og forureningsmæssigt. Det er nok også skyld i, at der ikke kom nogen til skade. For havde den nu været fyldt, så havde sammenstødet nok været voldsommere, siger Lars Even til Ekstra Bladet.

Midt og Vestjyllands Politi måtte i morges rykke ud til togulykken ved Snedsted ikke langt fra Thisted.

Her var et sydgående passagertog på Thy-banen lørdag morgen stødt sammen med gyllevognen, der var på vej over sporet.

- Det er passagertoget, som rammer bagenden af gylletanken. Den ødelægger fronten på toget og vælter som om på siden, fortæller vagtchef Lars Even.

 

Ulykken skete, da traktoren med gylletanken var på vej over en ubevogtet jernbaneoverskæring på Gisselbækvej. Ifølge Nordjyske, som har talt med ejeren af traktoren, så chaufføren ikke toget, selv om han tjekkede overskæringen flere gange.

Midt og Vestjyllands Politi er dog forsat i gang med at undersøge uheldet til bunds.

- De nærmere omstændigheder har vi ikke på plads endnu, men både lokomotivfører og traktorfører er afhørt, siger vagtchefen.

1 af 2 (Læserfoto)
2 af 2 Foto: René Shütze
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere