Patrulje beskudt med bomberør: - Vi har foragt for de gerningsmænd

Gerningsmænd i Aarhus Vest skød efter politipatrulje med ildkugler fra et bomberør

Det er ikke kun på Nørrebro i København, at skødesløse krudtkarle går amok med nytårsfyrværkeri.

112 - 28. dec. 2019 - kl. 09:01 Er det nattens dummeste krudtkarl?

Ved midnatstid natten til lørdag blev en patruljevogn fra Østjyllands Politi beskudt i det belastede boligkvarter Kappelvænget i Aarhus Vest.

- Vi kørte patrulje, og bliver så beskudt med bomberør. Derfra, hvor vi bliver beskudt, retter vi henvendelse og taler med de personer, der er til stede, men vi kan ikke bevise hvem, der har affyret bomberøret, men røret er rykket i tre stykker, siger Lars Bisgaard, vagtchef ved Østjyllands Politi.

- Så vi kunne ikke sigte nogen, men jeg kan slå fast, at vi har foragt for de gerningsmænd, som beskyder beredskaberne og almindelige borgere med fyrværkeri. Det er usædvanligt dårligt stil, siger vagtchefen.

Han fortæller, at hverken patruljevognen eller betjentene blev ramt.

I København har politiet i aftes og nat mellem kl. 23 og 03 modtaget otte anmeldelser fra borgere, der oplyser at være blevet beskudt med fyrværkeri. Tallet er ifølge politiet lavt sammenlignet med det antal anmeldelser, politiet modtog torsdag aften og natten til fredag.

Der har været kampe med fyrværkeri de seneste dage på Nørrebro i København. Læs mere i artiklen herunder. Privatfoto

112 - 27. dec. 2019 - kl. 19:20 Fyrværkeri-krig: To personer anholdt

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere