Pause i regnen giver håb om at nå drenge i grotte i Thailand

Pause i kraftig monsunregn gør grotte, hvor et fodboldhold er forsvundet på ottende døgn, mere fremkommelig

Eftersøgningen er stadig i gang, og nu er der godt nyt. Video: AP

En omfattende redningsaktion efter 12 thailandske fodbolddrenge, der på ottende døgn er forsvundet i en oversvømmet grotte, er optrappet. Det skyldes, at et kraftigt regnvejr er stilnet af.

Redningsarbejdere har kunnet etablere en arbejdsstation et stykke inde i grotten, hvorfra dykkere kan fortsætte redningsindsatsen. Det er også blevet muligt at få placeret ekstra ilttanke og lys langs grottens væg, og det øger håbet om at nå frem til drengene.

- Vi stopper ikke, før vi finder dem, siger admiral i den thailandske flåde Apakorn Yookongkaew.

Indtil videre har et hold dykkere fra den thailandske flåde ikke haft heldet med sig i eftersøgningen i vandet. På grund af den kraftige monsun er der meget dårlig sigtbarhed, og det er svært fremkommelig.

De 12 drenge og deres 25-årige træner har været forsvundet siden 23. juni, hvor hovedindgangen til Tham Luang-grotten i det nordlige Thailand blev blokeret efter voldsom regn i området.

Grottens gange er blandt de længste i Thailand.

En massiv redningsindsats er sat ind med hjælp fra eksperter fra Australien, England, Japan og Kina samt et lokalt redningshold på omkring 1000 personer.

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP Photo/Sakchai Lalit 112 - 28. jun. 2018 - kl. 12:31 Drenge fanget på 5. døgn i grotte: Vandet stiger med 15 cm. i timen

112 - 27. jun. 2018 - kl. 09:37 1000 mennesker kæmper mod tiden: Desperat jagt efter forsvundne fodbolddrenge

FOTO: AFP PHOTO / THAI NEWS PIX / Krit Phromsakla Na SAKOLNAKORN 112 - 26. jun. 2018 - kl. 07:54 Drenge spærret inde i grotte på 3. døgn: Navy Seals kæmper for at redde dem

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere