Person alvorligt kvæstet i bilulykke

En person er kommet alvorligt til skade ved en ulykke på Frederiksværksvej ved Esbønderup

Bilen er totalskadet og føreren kommet slemt til skade. (Foto: Allan Andersen)
Bilen er totalskadet og føreren kommet slemt til skade. (Foto: Allan Andersen)

En bil er ved middagstid fredag kollideret med en bropille på Frederiksværksvej ved Esbønderup.

Personen i bilen er kommet alvorligt til skade og er blevet fløjet til Rigshospitalet med helikopter. Det bekræfter Nordsjællands Politi.

- Der er tale om en alvorlig ulykke. Vi er i gang med at danne os et overblik og underrette pårørende, fortæller pressechef Henrik Suhr til Ekstra Bladet.