Person anholdt i bedrageri-sag i Socialstyrelsen

Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet har i dag anholdt en person, som er mistænkt i flere sager for at have bedraget sig til udbetaling af et større millionbeløb af offentlige midler

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

En alvorlig bedragerisag har ramt Socialstyrelsen, og afdelingen for økonomisk kriminalitet har anholdt en mand i sagen, som fremstilles i grundlovsforhør torsdag.

Københavns Politi modtog 8. oktober en anmeldelse fra Socialstyrelsen vedrørende svig med offentlige midler i perioden fra 2014 til 2018. Efterfølgende er anmeldelsen blevet suppleret.

De fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Politi.

'Jeg kan kun sige, at det er godt'
Vicedirektør i Socialstyrelsen Rikke Thoning holder kortene tæt ind til kroppen, fordi politiet fortsat efterforsker sagen, men udtrykker alligevel tilfredshed med, at en person nu er anholdte i den nyeste sag om bedrageri i styrelsen.

- Jeg kan kun sige, at det er godt, de har fået anholdt den mistænkte, så politiet kan komme videre i sagen, men netop fordi der er tale om en politisag, har jeg ikke mulighed for at kommentere yderligere, siger hun.

- Kan vi forvente, at der i løbet af de næste par dage kommer endnu en sag om bedrageri i Socialstyrelsen?

- Ved du hvad? Jeg har svaret på det, jeg kunne. Farvel!

Se også: Rigsrevision: Socialstyrelsens kontrol har haltet i årevis

Se også: Danskernes tillid til myndigheder falder efter svindelsager

Anmeldelsen omhandler tre foreninger, der i flere tilfælde har fået tilskud til projekter på Socialstyrelsens område. Der er anmeldt cirka 30 forhold om bedrageri til en værdi af cirka 4,5 millioner kroner.

Derudover er der mistanke om forsøg på svindel for foreløbig omkring 9,5 millioner kroner, hvor det dog ikke er lykkedes at få bevilget midler.

Efterforskningen viste, at persongalleriet bag de tre foreninger havde personsammenfald. På denne baggrund har afdelingen for økonomisk kriminalitet anholdt en mand, som fremstilles i grundlovsforhør torsdag.

- Timingen kunne ikke være værre
Socialminister Mai Mercado (K) har tidligere oplyst, at de tre foreninger mistænkes for svindel med tilskud fra satspuljemidler, der er penge, som skal gå til samfundets svageste.

Midlerne er modtaget fra ansøgningspuljer på børne- og socialområdet.

Mercado oplyste dengang, at der blandt andet er mistanke om, at de har forfalsket en revisorpåtegning. Det er den måde, hvorpå frivillige foreninger skal dokumentere, at de anvender de tildelte midler korrekt.

Sagen kom frem kort efter sagen om Britta Nielsen, der er mistænkt for at have svindlet sig til 111 millioner kroner fra satspuljemidlerne.

Trods det bemærkelsesværdige sammenfald er der ifølge ministeren ingen sammenhæng mellem de to sager.

- Selv om timingen ikke kunne være værre, så har de to sager faktisk ingenting at gøre med hinanden, sagde Mai Mercado, da mistanken mod de tre foreninger blev offentliggjort.

Ifølge en embedsmand der delte kontor med  svindelstigtede Britta Nielsen, var vilkårene for at tage fra kassen særdeles gode. 
Foto: ridehesten.com Politik - 14. okt. 2018 - kl. 09:23 Vilkårene for at tage fra kassen var gode i Socialstyrelsen

Se også: Tidligere socialminister om satspuljen: - Selvfølgelig var der ikke styr på det

Der er foretaget ransagninger på to adresser, og yderligere anholdelser kan ikke udelukkes.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi, der ikke på nuværende tidspunkt vil kommentere sagen yderligere.

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere