Person død efter ulykke

En 58-årig mand er afgået ved døden efter en trafikulykke i Viborg. Tre andre personer blev kvæstet i ulykken

To biler kørte mandag eftermiddag den 1. juli 2019 frontalt sammen ved Indre Ringvej/Koldingvej i Viborg. Video: presse-fotos.dk

To køretøjer har været involveret i en voldsom ulykke på Søndre Ringvej i Viborg mandag eftermiddag.

En person er afgået ved døden i ulykken. Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi på twitter. Der er tale om en 58-årig mand fra lokalområdet.

-  To biler er kørt frontalt sammen. Vi har fire tilskadekomne, sagde vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen til Ekstra Bladet tidligere mandag.

Det er endnu uvist, hvordan uheldet skete, ligesom der heller intet nyt er om de tre øvrige tilskadekomnes tilstand.

Vejen var spærret i en længere periode efter ulykken, men den er genåbnet.

De pårørende er underrettet.

Foto: presse-fotos.dk/Scanpix
Foto: presse-fotos.dk/Scanpix
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere