Person død i motorvejsulykke

En person er afgået ved døden efter en ulykke på E45

Bilinspektøren arbejder ved ulykkesstedet mandag aften. (Foto: René Schütze)
Bilinspektøren arbejder ved ulykkesstedet mandag aften. (Foto: René Schütze)

Én person har mistet livet i en ulykke på Nordjyske Motorvej E45 mellem afkørsel 31 Støvring S og hovedvej 13-afkørslen Sønderup.

Det oplyser Nordjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

- Jeg kan ikke sige noget om, hvem den omkomne er, da vi lige nu er i gang med at få kontakt til dem, der ejer bilen, siger vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi.

Ulykken er sket lige syd for Rasteplads Himmerland. Politiet blev alarmeret mandag klokken 17.03.

- Vi er i gang med at undersøge, hvad der er sket dernede, fortæller vagtchefen.

Ulykken har lukket den ene spor i sydgående retning. Oprydningsarbejdet forventes ikke at være færdigt før klokken 20.30.

Man er lige nu i gang med at undersøge, hvad der førte til ulykken, der havde dødelig udgang. (Foto: René Schütze)
Man er lige nu i gang med at undersøge, hvad der førte til ulykken, der havde dødelig udgang. (Foto: René Schütze)