Person dræbt i trafikulykke

Ulykken er sket ved Næsbjerg tæt på Esbjerg

En person er fredag morgen omkommet ved en trafikulykke på Varde Landevej ved Næsbjerg, skriver JydskeVestkysten.

Ifølge mediet er der tale om en mand, der er afgået ved døden.

Han har mistet livet efter et frontalt sammenstød med en anden bil, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen om trafikulykken ved 5-tiden fredag morgen.

Ved ulykken trillede den bil, som den 23-årige befandt sig i, rundt på taget.

I den anden bil sad en 40-årig mand, som ifølge politiet er bosiddende i Varde Kommune.

I en pressemeddelelse skriver politiet, at han kom lettere til skade ved ulykken og blev kørt til undersøgelse på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere