Person fundet død i Apple-hovedkvarter

Flere medier skriver, at en person skulle være fundet død i Apples hovedkvarter

En person er fundet død i en bygning på Apples hovedkvarter. (Arkivfoto: AP)
En person er fundet død i en bygning på Apples hovedkvarter. (Arkivfoto: AP)

En person er onsdag formiddag lokal tid blevet fundet død på Apple Campus i Californien.

Det bekræfter Santa Clara Sherriff's Office over for NBC Bay Area.

Politiet har ifølge ABC7-journalist Matt Keller oplyst, at der er tale om en Apple-medarbejder.

I første omgang blev brandvæsnet tilkaldt til stedet, men de blev dog vinket af igen og kom aldrig ind på området.

I flere medier forlød det i første omgang, at der var tale om en kvinde, men efterfølgende er det blevet oplyst, at der var tale om en mand.

Personen skulle være blevet fundet død i et mødelokale, angiveligt af et skud.

Ifølge politiet var der ikke andre personer involveret i dødsfaldet, hvorfor vedkommende altså har valgt at tage sit eget liv.

Apple har ikke ønsket at kommentere hændelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere