Person fundet død i bil: Teknikere på stedet

En uidentificeret person er blevet fundet død i en udbrændt bil

En person er blevet fundet død i en brændende bil i et øde område mellem Lumsås og Nykøbing Sjælland i Nordvestsjælland. Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har fundet en bil, der er udbrændt, og der sidder en person derinde. Vi er ved at undersøge sagen nærmere lige nu, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV Øst.

Se mere video på Local Eyes.

I øjeblikket ved man ikke, hvordan branden er opstået.

- Derfor har vi teknikere på derude, siger vagtchef Henrik Olesen til Ekstra Bladet.

Politiet fik anmeldelsen om bilbranden kort før klokken 16.00.

Der var ingen andre personer i bilen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Ekstra Bladet fredag morgen, at der er tale om en tragisk hændelse.

- Det peger alle vores undersøgelser på, siger kommunikationschef Carsten Andersen.

De pårørende til den formodede afdøde er underrettet. Den afdøde skal nu endeligt identificeres af retsmedicinere