Person påkørt og dræbt af tog: Al trafik standset

En person er mandag eftermiddag omkommet efter at være blevet ramt af et lokaltog ved Gørløse Station

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En person har mandag eftermiddag mistet livet efter at være blevet ramt af et tog ved Gørløse Station.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Ulykken er anmeldt til alarmcentralen klokken 15.45. Både redningspersonale og politi arbejder på stedet.

Se mere video på localeyes.dk

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet lader det til, at personen er blevet ramt ved en passage over skinnerne, hvor der ikke er bomme. Et lokaltog holder cirka 200 meter fra passagen.

Nordsjællands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at man lige nu er i færd med at undersøge omstændighederne omkring ulykken.

Al togtrafik mellem Skævinge og Hillerød har været indstillet efter ulykken.

Det oplyser kundeservice ved lokalbanen Lokaltog til Ekstra Bladet.

I stedet har der været indsat togbusser.

Kort før klokken 18 oplyser politiet imidlertid på Twitter, at togdriften er genoptaget.

Politiet oplyser videre, at de pårørende er i færd med at blive underrettet.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere