Person påkørt: Togtrafik blev indstillet

Togene kører ikke mellem Aarhus og Ålborg da en person er blevet påkørt af et tog

(Fotograf: René Schütze)

Opdatering 12:50: Togene kører igen normalt.

En person er torsdag morgen blevet påkørt af et tog mellem Hobro og Randers, og derfor er togtrafikken nu indstillet mellem Aarhus og Aalborg.

Banedanmark oplyser, at der i stedet bliver sat togbusser ind på strækningen.

Imens vil der køre Ariva-toge mellem Aarhus og Langå og mellem Skørping og Aalborg.

Banedanmark kender endnu ikke tidshorisonten for, hvornår der bliver åbnet op for togdriften igen - men de henviser til deres Twitter, hvor de vil sende opdateringer ud.

Politiet fik anmeldelsen torsdag morgen kort før klokken ti, og siden kørte de ud til stedet.

Deres arbejde sluttede omkring klokken 12:30, og siden er togtrafikken så småt begyndt at køre igen, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.

Han fortæller, at en person er omkommet i ulykken, og at det er en tragisk hændelse.

- Vi forsøger nu at få fat på de pårørende og få dem underrettet, siger vagtchefen.

Foto: Rene Schötze
Foto: Rene Schötze
 

Opdateres ..

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere