Person ramt af bil på hovedvej

Trafik dirigeres uden om ulykkessted

Sydsjællands Politi oplyser efter midnat, at personen – en 72-årig mand fra lokalområdet– er afgået ved døden. De pårørende er blevet underrettet.

-----

En alvorlig ulykke har torsdag aften fundet sted på Gedser Landevej, E55, omkring fem kilometer syd for Nykøbing Falster.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Der er tale om en person, der er blevet ramt af en bil, men de nærmere omstændigheder kender vi ikke på nuværende tidspunkt, siger vagtchef Ole Hald til Ekstra Bladet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.50, og siden har der været spærret på stedet.

- Vi skal have en bilinspektør på stedet, så vi forventer, at der i hvert fald går to-tre timer, før vi er færdige på stedet, siger vagtchefen.

Vejen var tidligere på aftenen spærret, men 22.20 er vejen blevet genåbnet i begge retninger. Der arbejdes dog stadig på stedet, hvorfor man opfordres til at vise hensyn.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere