Person skudt på åben gade i København

Politiet bekræfter skyderi i Københavns Sydhavn, hvor en person er ramt

Optagelser fra stedet. (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

En person er ramt af skud i Københavns Sydhavn:

- Der har været noget skyderi, hvor en person er ramt. Vi afventer stadig svar fra hospitalet om, hvor alvorligt det er, siger vagtchef ved Københavns Politi Jørn Bangsbod.

Ifølge den centrale efterforskningsleder Sajiid Haider er offerets tilstand stabil og personen udenfor livsfare.

- Det er fuldstændig vanvittigt, at sådan noget sker ved højlys dag så tidligt om morgenen. Der er børn på gaden, fortæller en beboer fra området til Ekstra Bladets udsendte på stedet.

Kvinden ønsker ikke sit navn frem, og det er tydeligt, at hun er rystet over dagens begivenheder.

Skudt i bil

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Et vidne oplyser til Politiken, at en mand blev skudt flere gange, mens han sad i sin bil.

- Det kan jeg ikke bekræfte. Vi arbejder stadig på at finde ud af, hvad der er sket, siger Jørn Bangsbod.

Han kan heller ikke bekræfte oplysninger i flere medier om, at der skulle være affyret syv-otte skud.

- Der er divergerende meldinger om, hvor mange skud der er affyret. Men vi har meldinger om, at der er tale om flere skud, fortæller vagtchefen.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Lørdagens skudepisode kommer kun godt to uger efter en anden skudepisode i området.

Om aftenen 27. april blev en 27-årig mand ramt af skud i benet og foden på Mozartsvej, da der blev affyret i alt otte skud. Der er endnu ingen anholdte i den sag.

Det er lørdag formiddag uvist, om der er en sammenhæng mellem de to skudepisoder.

På Twitter meddeler politiet, at skyderiet er sket på Mozartsvej, og området er afspærret.

- Jeg stod og børstede tænder, da jeg syntes, jeg hørte nogle skud ved ni-tiden. Det har været omkring syv skud, siger Sune Hansen på 43 år, der bor i nærheden af Sjælør Boulevard.

Ifølge ham ankom både ambulance og lægeambulance kort efter til stedet.

- De er kørt igen, men ti minutter efter det, jeg mener var skud, kom politiet. Der er syv politibiler.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

En læser bekræfter, at der er blevet skudt i området:

'Jeg lå i min seng, og pludselig lød der syv-otte høje brag', lyder beskrivelsen af de dramatiske øjeblik, som blev efterfulgt af udrykning.

Trafikken i området er ganske tæt på grund af det årlige middelaldermarked, der holdes i Valbyparken.

Billister kørende til middelaldermarkedet bør finde alternative veje derud.

opdateres...

1 af 9 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 9 (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 9 (Foto: Sune Hansen)
4 af 9 (Foto: Kenneth Meyer)
5 af 9 (Foto: Kenneth Meyer)
6 af 9 (Foto: Kenneth Meyer)
7 af 9 (Foto: Kenneth Meyer)
8 af 9 (Foto: Kenneth Meyer)
9 af 9 (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen