Person stukket med kniv: Politiet massivt til stede i boligkvarter

Der er lige nu et større politiopbud i Søborg

Politiet lader til allerede at have nogle i deres varetægt. De blå dragter er for at sikre tekniske beviser. Video: Presse-fotos.dk/Kenneth Meyer

Der er afspærret et område på Nordfrontvej i Søborg, hvor Københavns Vestegns Politi lige nu har en aktion i gang.

Det skriver politiet på Twitter, hvor de også oplyser, at en mand er blevet stukket med kniv. De arbejder fortsat på stedet for at sikre spor i sagen. De har ikke yderligere kommentarer.

Ifølge Ritzau er mandens skader alvorlige.

Ekstra Bladets mand på stedet beretter, at personerne i dna-dragter ikke længere er at se.

- Lige nu er der en indsatsleder, en teknikerbil og to hundevogne. Og så har man spærret et lille stykke af på en 20-25 meter på villavejen, siger han.

Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at få fat på politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere