Person stukket ned

En person er blevet stukket ned med en ukendt genstand i Esbjerg i Sydjylland

Syd- og Sønderjyllands Politi har afspærret Skolegade mellem Torvegade og Jyllandsgade i Esbjerg, imens de undersøger et muligt knivstikkeri.

Det melder politiet på Twitter, hvor de også oplyser, at en person er stukket ned med en ukendt genstand og er kørt til behandling.

Politiet er til stede og undersøger gerningsstedet.

- Vi får anmeldelsen klokken 08.08, så vi er ikke langt i forløbet endnu, siger vagtchef Karsten Høy.

En person anholdt
På Twitter oplyser politiet, at den forurettede, en 27-årig mand, er skadestuebehandlet og udskrevet igen. Han havde pådraget sig to overfladiske stik i forbindelse med overfaldet.

Samtidig kan politiet fortælle, at de har anholdt en 23-årig mand i sagen. Hvis man har set noget, kan man kontakte politiet på 114.

Politiet har endnu ikke konkluderet, hvad stikvåbnet har været.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere