Person stukket ned

En person er blevet stukket ned i Næstved

Video: Frederik Lind Racher/Byrd

Der har været et knivstikkeri ved Birkehegnet i Næstved, hvor en person er bragt til hospitalet.

Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Henrik Karlsen kunne ikke oplyse meget om episoden endnu.

- Vi fik anmeldelsen klokken 15.50. Det er en mand, der er blevet stukket ned. Han er dog ikke i livsfare. Vi har ikke foretaget nogen anholdelser for nuværende.

- Vi mangler stadig gerningsmanden, som vi kender identiteten på. Vi har talt med ham telefonisk, og han har sagt, at han vil melde sig, men han er ikke dukket op endnu. Der er en relation mellem gerningsmand og forurettede, siger vagtchefen.

- Det kan være vi træffer ham om fem minutter. Det kan også være, han kommer her forbi i morgen, siger han.

Han vil ikke sige mere om gerningsmanden, og om han er tidligere kendt af politiet. 

Episoden skete ved Birkehegnet i den sydlige del af byen. Politiet modtog anmeldelsen klokken 15.50, og et område ved flere boligblokke ved Birkehegnet var afspærret, mens patruljer undersøgte stedet.

Afspærringen er nu fjernet.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere