Personbil lander på jernbane og stopper togtrafikken

Ved et solouheld er en mandlig bilist og hans bil søndag landet på banelegemet nær Handbjerg i Vestjylland.

Togtrafikken ved Handbjerg nær Vinderup er blevet indstillet, efter en personbil søndag ved middagstid er endt på jernbanen, der løber gennem de vestjyske byer. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Bilen landede på taget på banelegemet i forbindelse med et solouheld på Vinderupvej. Den 34-årige fører, som er fra Holstebro, slap med lettere kvæstelser. Det er endnu uvist, hvad der gik galt.

Togdriften vil være indstillet, indtil det er klarlagt, om skinnerne har taget skade.

- Vi har haft en patrulje, læge og ambulance derude, Falck er der nu, og en tekniker er på vej for at undersøge, om skinnerne har slået sig eller er blevet skæve, fortæller vagtchef Allan Riis.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere