PET kendte øksemanden for militant islamisme

PET vidste, at den formodede øksemand havde stiftet bekendtskab med militant islamisme, og at han formentlig var psykisk ustabil

Den formodede gerningsmand blev ført ind på Rigshospitalet til undersøgelser efter anholdelsen. TV: Kenneth Meyer

Den 29-årige iraker Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi, der i dag blev varetægtsfængslet for drabsforsøget på et ungt par i Birkerød og for et bankrøveri i Ringsted, var kendt af Politiets Efterretningstjeneste for militant islamisme.

Det erkender Nordsjællands politi i dag efter varetægtsfængslingen af den 29-årige. Det sker efter flere dages forlydender om, at politiets enorme menneskejagt på øksemanden skyldtes, at han var radikaliseret islamist, og at politiet frygtede nye angreb.

- PET har forud for økseoverfaldet i Birkerød haft kendskab til den varetægtsfængslede. PET har fra andre danske myndigheder bl.a. modtaget oplysninger om, at vedkommende havde stiftet bekendtskab med militant islamisme, og at mistænkte muligvis kunne være psykisk ustabil, skriver Nordsjællands politi i en pressemeddelelse.

- Motivet for overfaldet efterforskes fortsat, skriver politiet.

- Da sagen er under efterforskning, kan Nordsjællands Politi og PET ikke udtale sig i detaljer, da det kan skade efterforskningen af sagens fulde omfang, lyder det.

112 - 20. feb. 2018 - kl. 15:30 Brutalt overfald: Ofrene flygtede fra øksemand

Allerede kort efter overfaldet på tankstationen Circle K lørdag aften blev PET´s Aktionsstyrke sat ind i jagten på gerningsmanden, og AKS fortsatte med eftersøgningen søndag og mandag, indtil den 29-årige blev anholdt kl. 21.50 mandag på pornoklubben 'Club 34' i Istedgade.

Far: Forandret i fængslet
Når politiet skriver, at 'PET fra andre danske myndigheder' havde modtaget oplysninger om den 29-åriges formodede forbindelse til militant islamisme, kan det meget vel betyde, at der er tale om Kriminalforsorgen - fordi meget tyder på, at den 29-årige forandrede sig de sidste seks måneder i fængslet.

Han blev løsladt den 2. februar, og hans far har fortalt, at sønnen havde tabt sig cirka 10 kilo og var forandret, da han kom ud.

Da Ekstra Bladet talte med den 29-åriges far, Abdelkader Salem Al-Tamimi, i retten i Lyngby i eftermiddag afviste faderen, at sønnen skulle være særligt religiøs, men han sagde dog: - Han har sagt nogen dårlige ting - uden at dette blev uddybet af faderen.

Han mener, at sønnen er psykisk syg og burde være på et hospital i stedet for i fængsel.

Se også: Øksemand fundet: Drak øl på pornoklub inden anholdelse

Det sidste halve år før løsladelsen mistede familien kontakten med sønnen, som de ikke måtte besøge eller ringe til i fængslet.

Han blev flyttet rundt mellem forskellige fængsler - en metode, som Kriminalforsorgen blandt andet anvender for at undgå radikalisering.

Sikkerheden skærpet i fængslerne
Mohamed Al-Tamimi sad blandt andet i sikkerhedsfængslet på Københavns Politigård, hvor han - erfarer Ekstra Bladet - sad som såkaldt Kategori 1 indsat (højeste trusselsniveau), angiveligt efter episoder med fængselsbetjente.

Den efterlyste mands far, Abdelkader Salem Al-Tamimi, stod frem i går, og fortalte, at hans søn netop var blevet løsladt fra fængslet. Foto: Ole Steen 112 - 19. feb. 2018 - kl. 13:25 Far til mistænkt øksemand: - Det stresser os alle

Da den formodede øksemand endnu var på fri fod, skærpede Kriminalforsorgen også sikkerheden i flere fængsler, blandt andre Enner Mark Fængsel og Nyborg Fængsel, erfarer Ekstra Bladet.

Personalet fik besked via mail og sms på, at være særligt opmærksomme på Mohamed Al-Tamimi: - Der er behov for at særlige sikkerhedsforhold iagttages, indtil pågældende er anholdt, lød instruksen.

Politiet har offentliggjort billede af den formodede gerningsmand til økseoverfald. De ønsker dog ikke at fortælle nærmere om hans identitet på trods af, at hans far stod frem i går. Foto: Politiet Krimi Jagtes for brutalt økseoverfald: Her er hans vilde fortid

Personalet skulle være særligt opmærksomme på udefra kommende personer, og på personalets sikkerhed udenfor fængslerne og ved adgang til fængslerne.

- Det skal understreges, at der ikke er konkrete trusler målrettet institutionerne, men at ovenstående opmærksomhed skal udvises grundet kriminalforsorgens kendskab til den konkrete person, lød instruksen til fængselspersonalet.

I 2009 fik Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi tre år og seks måneders fængsel for røveri og våbenbesiddelse. I juni 2010 fik han seks måneders fængsel for vold og i april 2011 endnu seks måneder for blandt andet tyveri.

Han blev prøveløsladt i januar 2012 med 547 dage i reststraf, og i november 2012 begik han to røverier mod Netto i Nordsjælland. Han flygtede til Canada, men blev udleveret til Danmark i februar 2015 efter at han havde meldt sig selv til Canadisk politi.

I august 2015 fik han tre års fængsel for røverierne begået i 2012 samt et overfald på to fængselsbetjente i Helsingør Arrest begået kort efter han blev udleveret fra Canada og varetægtsfængslet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere