PET: - Vi følger situationen nøje

Dansk sikkerhedstjeneste er i tæt kontakt de engelske ditto efter bombeattentat i Manchester

Hos Politiets efterretningstjeneste (PET) følger man sagen om bombedetonationen i Manchester nøje:

'PET følger situationen nøje og er i tæt kontakt med de britiske myndigheder, der på nuværende tidspunkt har iværksat en omfattende efterforskning omkring hændelsen i Manchester.'

Sådan lyder en kort udmelding fra PET.

Se også: 'Kun virkelig onde monstre går efter uskyldige børn og teenagere'

Foreløbigt ser det ud til, at bombemanden var alene om at udføre sprængningen, der af engelske myndigheder efterforskes som terror.

Gerningsmanden havde medbragt en sprænganordning til koncerten med den amerikanske sanger Ariana Grande. Han blev dræbt ved eksplosionen.

Se også: Tidligere PET-chef: - Målene bliver blødere og blødere

En talsmand for politiet i Manchester oplyser, at der er børn blandt de 22 dræbte. Han oplyser ikke hvor mange.

59 er såret. Mange blev ramt af fragmenter fra bomben. Den har ifølge flere rapporter indeholdt søm og metaldele for at gøre mest mulig skade.

Politiet er i færd med at undersøge, om geringsmanden indgik i et radikalt netværk, eller om han var en ensom spiller.

Øjenvidner har oplyst, at de hørte en kraftig eksplosion, lige efter koncerten var slut, og lyset var tændt i salen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere