Peter Madsen gift i fængslet

Ægteskabet blev indgået bag tremmer før jul med en russisk kvinde, som bekræfter ægteskabet

Peter Madsen blev idømt lovens strengeste straf, livstid, for det kyniske og planlagte sexdrab på Kim Wall, i både by- og landsret. Foto: Scanpix
Peter Madsen blev idømt lovens strengeste straf, livstid, for det kyniske og planlagte sexdrab på Kim Wall, i både by- og landsret. Foto: Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Udsigten til et liv bag tremmer de næste mange mange år har ikke forhindret den livstidsdømte drabsmand Peter Madsen i at indgå sit livs andet ægteskab.  

I modsætning til hans første ægteskab, som blev indgået på Københavns Rådhus i 2011, hvorefter parret kunne gå ud under åben himmel og blive fejret af vennerne på Rådhuspladsen, foregik vielsen denne gang i knap så muntre omgivelser i Herstedvester Fængsel i Albertslund.

Her afsoner han lovens strengeste straf for det brutale og planlagte drab på den svenske journalist Kim Wall om bord på ubåden UC3 Nautilus 10. august 2017.

Peter Madsens nye hustru er Jenny Curpen, der oprindeligt kommer fra Moskva i Rusland, bekræfter hun selv.

Ægteskabet blev indgået i december, men først 8. januar i år gjorde de ægteskabet officielt på sociale medier, da både Jenny Curpen og Peter Madsen på deres Facebook-profiler ændrede status til ’blev gift med’ hinanden.

Billeder fra København
Ekstra Bladet har været i kontakt med kvinden, der er 39 år gammel, kunstner og aktivist. Hun bekræfter ægteskabet med Peter Madsen, men ønsker dog ikke at knytte flere kommentarer til ægteskabet på nuværende tidspunkt.

På hendes Instagram-profil har hun postet billeder fra København, herunder billeder fra Refshaleøen, hvor Peter Madsen, da han stadig var en feteret raket- og ubådsbygger, havde sin gang i først Copenhagen Suborbitals og siden Raket-Madsens Rumlaboratorium.

Hun har også delt tegninger af Peter Madsens tre selvbyggede ubåde Kraka, Freya og UC3 Nautilus, der altså blev et grusomt gerningssted, før Peter Madsen sænkede den bevidst i Køge Bugt.

8. juni sidste år postede hun et billede af Peter Madsen og et link til en tekst på engelsk om Peter Madsen, der først blev skrevet og udgivet på russisk i december 2018.

'Jeg håber ikke at blive fuldstændig forstået, men  jeg kan i det mindste prøve, skriver hun i opslaget.

Kvinden fløj til København 18. december, fremgår det af hendes åbne Instagramkonto, og ægteskabet blev indgået 19. december sidste år.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger fik ægteparret to timer sammen i forbindelse med giftermålet.

Ekstra Bladet har ligeledes fået bekræftet fra anden part med særdeles god indsigt i Peter Madsens liv i fængslet, at han er blevet gift med en russisk kvinde.

Peter Madsen har ikke selv adgang til internettet og sin Facebook-profil fra fængslet. En veninde, der trofast fulgte alle retsmøderne i den grusomme drabssag og har besøgt ham mange gange i fængslet, har tidligere fortalt til B.T., at hun bestyrer Facebooksiden.

Det er uvist, om hun stadig gør det. Efter nyheden om ægteskabet er der lagt et indlæg på engelsk på siden underskrevet 'Peter', hvor der står, at man kan kontakte Jenny Curpen på Facebook eller email, hvis man stadig har behov for at interagere med ham, fordi det nu er den bedste og hurtigste måde at komme i kontakt med ham.

Flirt med fængselsbetjent
Ekstra Bladet har tidligere afsløret et andet kærlighedsforhold, Peter Madsen indledte, mens han stadig sad varetægtsfængslet i Vestre Fængsel, sigtet for det brutale drab.

Her indledte han en flirt med en kvindelig fængselsbetjent, der også fulgte ankesagen i Østre Landsret.

Hun vidste godt, at kontakten ville betyde et farvel til jobbet. Men det kunne ikke være anderledes, fortalte hun i august 2018 til Ekstra Bladet.

– Det er svært at sige, hvilke følelser det er. Jeg kan ikke sige hvorfor. Jeg snakker lige så meget, som han gør. Det er ikke sådan, at han styrer samtalen. Overhovedet ikke.

De skrev utallige breve til hinanden, da Peter Madsen flyttede fængsel til Storstrøms Fængsel. Hun under sit pigenavn. Samtidig gik hun stadig på arbejde i Vestre Fængsel.

– Det er selvfølgelig forkert. Det må jeg ikke. Men det gjorde vi så. Mere er der ikke i det. Jeg ved ikke, om det udvikler sig mere. Det kan jeg ikke sige 100 procent, sagde kvinden dengang.

Hun tog selv konsekvensen og sagde selv op.

Peter Madsen og en kvindelig fængselsbetjent har haft en lidt for tæt kontakt. Det har kostet hende jobbet. Foto: Sonny Windstrup 112 - 20. aug. 2018 - kl. 22:00 Kvindelig fængselsbetjent forlader jobbet: For tæt på Peter Madsen

En nu tidligere kvindelig fængselsbetjent i Vestre Fængsel kom lidt for tæt på Peter Madsen. Det kostede hende jobbet. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix Krimi Fængselsbetjents farlige flirt: Drømmer om at bo med Madsen

Tre kvinder var mødt op for at støtte Peter Madsen. Herunder den fængselsbetjent, som han har udviklet en flirt med. Foto: Sonny Windstrup Plus Madsens flirt på plads i retten: Dejligt at se ham igen

Allerede under retssagen i Københavns Byret kom det frem, at Peter Madsen var blevet skilt fra den kvinde, han blev gift med i 2011 og levede i et åbent forhold med, De var stadig gift på det tidspunkt, han slog Kim Wall ihjel.

- Jeg er ikke længere gift med (hustruen, red.). Der er ikke noget i det, jeg har haft, som længere eksisterer, sagde Peter Madsen i retten og fortalte, at den daværende hustru var kommet på besøg i fængslet og fortalte, at hun var nødt til at søge separation og skilsmisse af økonomiske årsager.

Ekskonen var indkaldt som vidne i sagen. Hun mødte dog ikke op, men sendte i stedet en lægeerklæring. Senere besluttede retsformanden, at hun havde lovligt forfald.

Her ses Peter Madsen i sin ubåd Nautilus, som politiet vil konfiskere og destruere. Foto: deadlinepress.dk 112 - 28. mar. 2018 - kl. 10:59 Peter Madsen: Jeg er ikke længere gift

Ekstra Bladet har ligeledes tidligere afsløret, at Peter Madsen havde indledt en korrespondance med den såkaldte Kundby-pige, der er dømt otte års fængsel for at planlægge et terrorangreb mod en skole i Fårevejle og en jødisk skole i København med hjemmelavede bomber.

  Der har været en brevkorrespondance mellem Peter Madsen og den såkaldte Kundby-pige. Foto: Ida Guldbaek/Ritzau Scanpix og privatfoto Krimi Nu er de i samme fængsel: Peter Madsen skriver med Kundby-pigen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere