Peter Madsen overfaldet i fængslet

En 18-årig indsat er sigtet for at have overfaldet den drabsdømte

Den livstidsdømte Peter Madsen er blevet overfaldet i fængslet blot få dage før årsdagen for, at han sejlede ud med den svenske journalist Kim Wall. Hun blev senere fundet dræbt og parteret.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Den drabsdømte ubådsbygger Peter Madsen er blevet overfaldet i Storstrøm Fængsel i Nørre Alslev på Falster. Det bekræfter Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark, over for Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at han er blevet overfaldet, og at han efter omstændighederne har det okay, siger hun.

Overfaldet skete midt på aftenen onsdag, blot to dage før årsdagen for, at den 47-årige Madsen sejlede ud med den svenske journalist Kim Wall. Hun blev senere fundet dræbt og parteret.

Det var Folketidende, der som de første skrev, at en 47-årig indsat var blevet overfaldet i fængslet.

Den sigtede overfaldsmand er en anden indsat på 18 år.

Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi bekræfter, at en 47-årig indsat i fængslet er blevet overfaldet under fællesskab med en anden indsat, som er blevet sigtet for vold. Men vil ikke bekræfte, at det er Peter Madsen.

- Ved overfaldet er der udøvet vold, og der er en skade i ansigtet som følge af den vold, siger Kim Kliver og tilføjer, at der ikke er anvendt slagvåben. Det er ikke fundet grundlag for at fremstille den sigtede i grundlovsforhør.

En seks meter høj mur omkranser Storstrøm Fængsel. Foto: Per Rasmussen
En seks meter høj mur omkranser Storstrøm Fængsel. Foto: Per Rasmussen
 

Han fortæller, at offeret blev bragt til kortvarig behandling, men er tilbage i fængslet igen.

- Ved man, hvad baggrunden for overfaldet er?

- Ja, det har vi en ide om. Men det vil jeg ikke gå nærmere ind i. Volden er opstået i forlængelse af, at der har været noget samkvem (socialt fællesskab mellem indsatte, red.), siger han.

Ekstra Bladet har været i forbindelse med fængelsinspektør Michael Gjørup. Han ønsker ikke at udtale sig i den konkrete sag, men henviser til Kriminalforsorgen.

Hos Kriminalforsorgen bekræfter man, at der har været et overfald på en 47-årig fange, men at man ikke udtaler sig yderligere om sagen på grund af tavshedspligt.

Peter Madsen blev idømt fængsel på livstid for sexdrabet på Kim Wall. Han har valgt kun at anke strafudmålingen og ikke skyldsspørgsmålet. Ankesagen skal for Østre Landsret i september, hvor den kører over tre dage.

Få overblikket: Sådan udviklede ubådssagen sig dag for dag. (Video: Mikkel Cramon)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen