Peter Madsen varetægtsfængslet frem til dom

Ubådsbyggeren nægter sig skyldig i drab, men erkender partering af Kim Wall

Peter Madsen forbliver varetægtsfængslet i sagen, hvor han er tiltalt for drab, seksuel mishandling og partering af 30-årige Kim Wall om bord på ubåden UC3 Nautilus i august sidste år.

Det fortæller hans forsvarer, Betina Hald Engmark.

- Jeg har skrevet til anklagemyndigheden, at min klient er indstillet på en frivillig fristforlængelse, siger hun.

47-årige Peter Madsens varetægtsfængsling udløb ellers i morgen, 7. februar. Den frivillige fristforlængelse betyder samtidig, at han er fængslet frem til dom i sagen, der starter ved Københavns Byret 8. marts.

Nautilus blev hævet fra syv meters dybde i Køge Bugt. Den blev placeret på en blokvogn, hvor den blev pumpet fri for vand og efterfølgende undersøgt af kriminalteknikere. Foto: Kenneth Meyer Krimi Se listen: Det tog Madsen med på døds-sejlads

- Som sagen ligger, hvor der er rejst tiltale og berammet retsmøder, så ved min klient godt, at det er usandsynligt, at retten skulle vælge at løslade ham på nuværende tidspunkt, siger Betina Hald Engmark og fortsætter:

- Nu må vi vente og se, hvad der sker. Vi håber selvfølgelig på en fair og retfærdig rettergang.

Det kom frem i sidste uge, at Peter Madsen har fravalgt en nævningesag, så sagen i stedet skal køre som en domsmandssag. Det betyder, at det er en juridisk dommer og to domsmænd, der skal vurdere sagen frem for tre juridiske dommere og seks nævninge.

Der er afsat tolv dage til sagen. Sidste retsdag er 25. april.

Anklagemyndigheden går primært efter en livstidsdom, fordi det er praksis i sager med drab og seksualforbrydelse, men har en sekundær påstand om forvaring.

 

Foto: Privatfoto 112 - 30. jan. 2018 - kl. 17:02 Peter Madsen har talt: Få personer skal afgøre hans skæbne

Peter Madsen i sin ubåd. Foto: deadlinepress.dk 112 - 30. jan. 2018 - kl. 18:20 Forsvarere: Derfor giver Madsens nye beslutning mening

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere