Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)
Tirsdag morgen er en pige faldet ud af et vindue i Hvidovre.
Det bekræfter vagtchef i Vestegnens Politi Peter Grønbek over for Ekstra Bladet.
- Jeg kan bekræfte, at et barn er faldet ud af et vindue. Der er tale om en pige på omkring ni-ti år, oplyser vagtchefen.
- Barnet er bragt til traumcenteret med ambulance. Jeg har ikke yderligere om tilstanden, siger han.
Pigen er faldet ud fra 2. sal.
- Der er formentligt tale om en ulykke, siger han.
Klokken 11.40 oplyser politiet, at der er tale om en 12-årig pige, der er på ferie i Danmark med sin mor.
'Efter at pigen faldt ud fra vindue på 2. sal, blev hun kørt på Rigshospitalet. Hun meldes uden for livsfare,' skriver politiet.
I forbindelse med faldulykke fra vindue i Hvidovre: Der er tale om en 12-årige udenlandsk pige, som er på ferie med sin mor i Danmark. Efter at pigen faldt ud fra vindue på 2. sal, blev hun kørt på Rigshospitalet. Hun meldes uden for livsfare #politidk
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) July 17, 2018