Pige løj om kidnapningsforsøg

15-årig pige erkender, at hun ikke blev forsøgt bortført i sidste uge nord for Tønder

En 15-årig pige har overfor Syd- og Sønderjyllands Politi erkendt, at hun ikke blev forsøgt bortført på Astrupvej ved Skærbæk nord for Tønder forrige onsdag.

Pigen anmeldte ellers, at hun var blevet antastet af en ældre mand i en rød sportsvogn. Manden skulle ifølge pigen uden held have forsøgt at trække hende ind i bilen.

Anmeldelsen fik Syd- og Sønderjyllands Politi til at foretage en omfattende efterforskning af blandt andet gerningsstedet og afhøring af mulige vidner.

Men nu har pigen så fortalt politiet, at det anmeldte ikke har fundet sted.

Der var godt nok en bil, der stoppede, og en mand, der havde tilbudt et lift, men da hun afslog, var han bare kørt videre.

Baggrunden for den opdigtede historie ligger ifølge politiet i personlige forhold.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere