Pige på 15 måneder fik 25 bidemærker i vuggestue

Nu kræver moren svar på, hvorfor hendes lille datter kunne blive bidt så mange gange, uden at det blev opdaget

En utrolig sag fra USA kom i går i mediernes søgelys, fordi den amerikanske mor Alice Martin lagde et opslag ud på Facebook af sin lille datters ryg, hvor man angiveligt kan se helt op til 25 bidemærker på den lille piges ryg. Bidemærker, som den lille pige ifølge moren fik, mens hun befandt sig i vuggestuen Creative Beginnings Preschool i byen Tucson i staten Arizona i februar måned.

Sundhedsmyndighederne i Arizona har oplyst, at de har iværksat en undersøgelse af sagen omkring den lille pige, der blev bidt mere end 25 gange, mens hun blev passet i vuggestuen.

Det skriver flere medier heriblandt Fox News, Newsweek og KOLD News 13

Den lille 15 måneder baby ses her med bidemærker på ryggen. (Foto: Privatfoto)
Den lille 15 måneder baby ses her med bidemærker på ryggen. (Foto: Privatfoto)
 

- Det var en forfærdelig oplevelse. Jeg blev både vred og ked af det samtidigt, fortæller Alice Martin til Kold News 13 om den dag, hvor hun opdagede bidemærkerne på sin lille datters ryg.

Alice Martin opdagede først bidemærkerne, da hun kom tilbage til sin private bolig, hvor hun på et tidspunkt skulle skifte tøj på sin datter.

- Først tænkte jeg ved mig selv: Er det her virkelig bidemærker?. Og så begyndte jeg at græde, fortæller Alice Martin, der efterfølgende sammen med en politibetjent talte mærkerne til at være flere end 25.

Politiet i Tucson har oplyst, at der i første omgang blev lavet en rapport omkring sagen, hvor politiet blandt andet tog billeder af bidemærkerne på datterens ryg 26. februar - samme dag, som den uhyggelige episode fandt sted. Ifølge politi-chefen Raymond Smith peger meget på, at bidemærkerne er lavet af et andet barn.

Raymond Smith forklarer, at afdelingen for fysisk børnemishandling hos politiet i Tucson har efterforsket sagen. Men der er endnu ikke rejst nogen sigtelser eller foretaget anholdelser i sagen.

Alice Martin ses her på et tidligere billede med sin lille datter. (Foto: Privatfoto)
Alice Martin ses her på et tidligere billede med sin lille datter. (Foto: Privatfoto)
 

Det var netop derfor, at Alice Martin gik ud på Facebook for at informere om sagen, fordi hun nu kræver svar på, hvorfor hendes lille datter kunne blive bidt så mange gange, uden at det blev opdaget.

Til billederne af datteren med bidemærker på ryggen skriver Alice Martin følgende tekst:

'Vi er netop flyttet til Tuscon. Min datter havde kun været indskrevet i vuggestuen i fem dage, da hun fik mere end 25 bidemærker. Jeg anmeldte sagen til politiet med henblik på grov uagtsomhed, og jeg henvendte mig også til sundhedsmyndhederne i Arizona, hvor sagen stadig bliver efterforsket. Men der er gået to måneder, siden det skete. Og jeg har hverken hørt noget fra politiet eller fra sundhedsmyndighederne.'

Således skriver Alice Martin og afslutter:

'Lad være med at bruge vuggestuen Creative Beginning Daycare. De ringede ikke engang til mig, da det skete. Og de fortalte mig heller ikke noget om bidemærkerne, da jeg hentede min datter efter at have været på arbejde. Alle disse bidemærker fik hun på kun en enkelt dag. Vær så venlig at dele mit opslag'.

Til Kold News 13 fortæller Alice Martin også følgende:

- Man ønsker altid at beskytte sine børn, og jeg føler ikke, at min datter blev beskyttet i vuggestuen. Jeg føler, at jeg efterlod hende hos nogen, der ikke passede på hende. Der er gået to måneder. Og jeg har endnu ikke fået noget svar i forbindelse med sagen. Og der er en meget lille sandsynlighed for, at jeg får nogen reaktion fra vuggestuen, siger Alice Martin.

Her ses nogle af bidemærkerne i et nærbillede. (foto: Privatfoto)
Her ses nogle af bidemærkerne i et nærbillede. (foto: Privatfoto)
 

1 af 4 Den lille 15 måneder baby ses her med bidemærker på ryggen. (Foto: Privatfoto)
2 af 4 Alice Martin ses her på et tidligere billede med sin lille datter. (Foto: Privatfoto)
3 af 4 Her ses nogle af bidemærkerne i et nærbillede. (foto: Privatfoto)
4 af 4 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere