Pige skudt og dræbt i Stockholm

Det var angiveligt ikke hende, der var målet for skyderiet ved en Shell-tank

Politiet har spærret et område af ved benzintanken. Foto: 11880 Naina Helén Jåma/TT/Ritzau Scanpix
Politiet har spærret et område af ved benzintanken. Foto: 11880 Naina Helén Jåma/TT/Ritzau Scanpix

En pige på 12 år er død efter at være blevet skudt ved en Shell-benzintank i Norsborg i det sydlige Stockholm.

Skyderiet var tilsyneladende et såkaldt 'drive-by'-skyderi, men det var angiveligt ikke hende, der var målet.

Det skriver svenske Aftonbladet, Expressen og SVT,

Politiet undersøger gerningsstedet. Foto: 11880 Naina Helén Jåma/TT/Ritzau Scanpix
Politiet undersøger gerningsstedet. Foto: 11880 Naina Helén Jåma/TT/Ritzau Scanpix

Politiet fik anmeldelsen klokken 03.27, og de bekræfter til de svenske medier søndag morgen, at pigen er død på hospitalet.

Da politiet natten til søndag ankom til gerningsstedet fandt de den sårede pige, og hun blev straks overført til et hospital.

Søndag morgen har politiet yderligere spærret at område af ved en McDonalds og en Pizza Hut i nærheden af Shell-tanken.

Politiet vil nu gennemgå videoovervågning fra stedet og afhøre vidner.

Pigens forældre er underrettet.

Der er ingen anholdt i sagen.