Piger føler sig forulempet i nattelivet: Politi har ikke fået anmeldelser

Nordjyske piger føler, at unge udenlandske drenge chikanerer dem i nattelivet

(Arkivfoto: Katinka Hustad/Polfoto)
(Arkivfoto: Katinka Hustad/Polfoto)

Flere piger og unge kvinder er angiveligt blevet forulempet af unge udenlandske mænd i nattelivet i de seneste uger.

Sagerne er ikke blevet meldt til politiet, men ifølge limfjordupdate.dk har en række unge kvinder på Facebook fortalt, at de har følt sig generet og i visse tilfælde forulempet af unge udlændinge i Thisteds natteliv.

Det svenske politi er kommet i stormvejr efter sag om masseovergreb på ungdomsfestival. (Foto: Expressen/Magnus Wennmann/PR foto/Polfoto) 112 - 11. jan. 2016 - kl. 07:21 Svensk politichef: Vi kunne have forhindret masse-overgreb

- Vi har godt hørt om det, men vi har ikke modtaget nogen anmeldelser om krænkelser. Vi har kun én anmeldelse her fra weekenden, hvor to 16-årige piger på stationen i Thisted følte, at et par udenlandske mænd var lidt nærgående, da de forsøgte at presse dem til at blive venner på Facebook, siger politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted til Ekstra Bladet.

Han opfordrer til, at alle anmelder eventuelle krænkelser til politiet.

- Vi kender jo ikke noget til gerningsmændene, men ifølge kvinderne skulle der være tale om udenlandske mænd, men det kan jo både være danskere og udlændinge, siger Jørgen Jensen.

Ifølge oplysningerne fra Facebook har de unge kvinder følt sig forfulgt til og fra diskoteker og beværtninger ligesom de unge mænd har været nærgående.

- Jeg går ud fra, at asylcentret informerer asylanterne i, hvordan man opfører sig i nattelivet, og er der konkrete tilfælde, hvor man føler sig forulempet, hører vi gerne om det, siger Jørgen Jensen.

Den tyske justitsminister, Heiko Maas, siger, at der må være sket en form for 112 - 10. jan. 2016 - kl. 16:57 Over 500 har meldt sexvold til tysk politi

Oplysningerne kommer frem ikke lang tid efter masse-overgrebene i den tyske by Köln, hvor over 500 kvinder har anmeldt at være blevet seksuelt krænket og antastet af et stort antal udenlandske mænd nytårsaften.

Samtidig er en skandale under opsejling i Sverige, hvor det søndag kom frem, at politiet har mørkelagt en sag om masseovergreb på unge piger i to år. Overgreb, der skulle have været begået, under den populære ungdomsfestival 'We are Stockholm' i den svenske hovedstad.

Ekstra Bladet har spurgt Rigspolitiet, om man ude fra de danske politikredse har hørt om masse-krænkelser af piger, men Rigspolitiet siger, at det har man ikke kendskab til.

Har du oplevet krænkelser i nattelivet? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere