Pinlig brøler: 'Narkogangstere' flygter

Tre højtprofilerede mexikanske gangstere er flygtet fra fængsel

De tre fangers flugt så ret ubesværet ud. Video: Ritzau

Endnu en pinlig sag har ramt det mexicanske fængselsvæsen. I 2015 flygtede den mexicanske narkobaron Joaquin 'El Chapo' Guzman fra et højtsikret fængsel. Det førte til, at han blev udleveret til USA.

Nu er den gal nok engang i det mellemamerikanske land.

Denne gang er tre højtstående medlemmer fra 'El Chapos' Sinaloa-kartel stukket af Mexico Citys fængsel.

Det skriver BBC.

De tre flygtede er Víctor Manuel Félix Beltrán, Luis Fernando Meza González and Yael Osuna Navarro, der alle stod foran en udlevering til USA.

Vagter undersøges
Medlemmerne af kartellet skulle eftersigende have passeret fem porte, før de satte sig ind i en vogn, der kørte dem ud i friheden. Paradoksalt nok var portene installeret i fængslet, fordi de tre medlemmer blev overført til fængslet. Det undersøges nu, om portene blev efterladt ulåste, eller om de fik nøgler eller andre remedier til åbne disse.

Tre vagter skulle angiveligt allerede have indrømmet at have hjulpet kartel-medlemmerne med flugten.

Víctor Manuel Félix Beltrán skulle være manden bag finanserne for 'El Chapos' søn. Selv er han søn af 'El Chapos' tidligere finansmand Victor Félix Félix.

Luis Fernando Meza González er anklaget for narkosmugling, mens Yael Osuna Navarro er mistænkt for kriminelle aktiviteter.

Blodbad
De mexicanske karteller har et voldsomt tag på myndighederne. I slutningen af 2019 blev Ovidio Guzmán López løsladt som følge af optøjer bag murene. Her blev det til voldelige og blodige kampe mellem sikkerhedsstyrker og kartelmedlemmer, hvilket fik den mexicanske præsident Andrés Manuel López Obrador til at løslade Ovidio, da det - i følge ham - 'ville være endt i et blodbad' at holde ham bag tremmer.

Sådan så det ud, da Joaquin 'El Chapo' Guzman flygtede i 2015. Video: AP

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere