Pizzabud havde lidt for travlt – kørte bil i kanalen

Redningsfolk og dykkere sendt til ulykke i kanal i København

Redningsfolk gør klar til at trække bilen op af kanalen ved Robert Jakobsens Vej i København. (Foto: Mogens Flindt)
Redningsfolk gør klar til at trække bilen op af kanalen ved Robert Jakobsens Vej i København. (Foto: Mogens Flindt)

Et pizzabud havde tilsyneladende lidt for travlt, da han søndag aften var på job i Ørestad i København.

Et øjebliks uopmærksomhed betød, at pizzabuddet kørte sin bil i kanalen på Robert Jakobsens Vej, oplyser Københavns Politi.

- Han når ikke at bremse, og så kører han i kanalen. Han kunne dog selv redde sig ud af bilen, siger den centrale vagtchef Henrik Brix til Ekstra Bladet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 22.48. Nogle forbipasserende havde set ulykken og slog alarm.

Der blev sendt dykkere til stedet, men ingen var kommet til skade. (Foto: Mogens Flindt)
Der blev sendt dykkere til stedet, men ingen var kommet til skade. (Foto: Mogens Flindt)
 

Redningsfolk med dykkere blev sendt af sted for at sikre sig, at ingen personer var fanget i køretøjet.

- Vi skyndte os derud for at være sikre på, at der ikke var nogen i bilen som for eksempel var bevidstløse. Det var der ikke, siger vagtchefen.

Pizzabuddet slap uskadt fra episoden, oplyser politiet.

- Han havde fået våde fødder og var måske en smule flov, men ellers var han uskadt, siger vagtchefen og oplyser, at hverken alkohol eller narko var involveret i ulykken.

- Vi går ud fra, at det skyldes et øjebliks uopmærksomhed. Han har i hvert fald ikke været påvirket, siger den centrale vagtchef Henrik Brix til Ekstra Bladet.

Ulykken fandt sted søndag aften. (Foto: Mogens Flindt)
Ulykken fandt sted søndag aften. (Foto: Mogens Flindt)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen