Pizzabud overfaldet af mænd i BMW

Overfaldet, mens han delte pizzaer ud i Aarhus af to mænd, hvor den ene havde en kniv

Mandag aften omkring kl. 21.20 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra et 27-årig pizzabud, der følte sig forfulgt af en mørk BMW, mens han delte pizzaer ud i området ved Falstersgade og Ny Munkegade i Århus midtby.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport

Da buddet standsede ved indkørslen til Falstersgade steg to mænd ud af BMW’en, gik hen til den 27-åriges bil og begyndte og slå og sparke til ham, mens han sad inde i bilen.

Det 27-årige pizzabud har forklaret til politiet, at den ene af mændene på et tidspunkt tog en foldekniv frem, men gemte den væk igen, da den anden sagde, at han ikke skulle stikke. Den 27-årige flygtede ud af bilen med begge mænd i hælene, men kort efter vendte de om og kørte væk.

De to mænd beskrives som:

 A: Ikke etnisk dansk af udseende, 20-23 år gammel, 170-180 cm høj, mørk i huden og med sort hår, der var kort i siderne og længere på toppen. Han talte arabisk og var iført en dynejakke.

B: Ikke etnisk dansk af udseende, 20-23 år gammel, mørk i huden og med sort hår, der var kort i siderne og med krøller ovenpå. Også han talte arabisk

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til episoden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.