Pizzabud smadrer ind i parkeret bil og ender på taget

Aarhusianere fik sig noget af en overraskelse, da et pizzabud kørte vanvidskørsel og endte i færdselsulykke i den populære bydel Trøjborg

Pizzabudet påkørte en parkeret bil med høj fart og endte på taget. Foto: Gunnar Skafte-Christiansen / Ritzau Scanpix
Pizzabudet påkørte en parkeret bil med høj fart og endte på taget. Foto: Gunnar Skafte-Christiansen / Ritzau Scanpix

Ved du noget om sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Fodgængerne på Tordenskjoldsgade i Aarhus måtte se måbende til, da en bil rullede rundt midt på vejen efter at have påkørt en parkeret bil.

Østjyllands Politi bekræfter hændelsen overfor Ekstra Bladet.

- Et pizzabud har ramt en parkeret bil, hvorefter hans bil rullede rundt og landede på taget, siger vagtchef Jens-Henrik Jensen.

- Vi tænker nok, at der har været tale om for høj fart, siden at bilen kan ende på taget.

De anholdte blev hevet ud af en rød Hyundai og lagt ved siden af bilen, da Københavns Vestegns Politi  lørdag anholdt tre personer. Foto: Mathias Øgendal 112 Tre personer hevet ud af bil og anholdt: To knive fundet  

Kunne selv kravle ud
Selvom ulykken så voldsom ud, kunne manden selv kravle ud af bilen.

- Der var en ambulance på stedet, men heldigvis er der ikke sket større personskade.

Vagtchefen oplyser yderligere, at oprydningsarbejdet er færdigt, og vejen er farbar igen.