Planlagde terror mod Jyllands-Posten: Nu skal de prøveløslades

Fire terrordømte mænd, der i 2012 fik 12 års fængsel for uhyggelige terrorplaner mod Jyllands-Posten bliver prøveløsladt i Sverige. Justitsministeren skal redegøre for svensk håndtering, siger DF

JP/Politikens hus har efter Muhammed-krisen, der startede i september 2005, flere gange været et mål for terror-planer, og bladhuset er terrorsiikret. Klavs Bo Christensen
JP/Politikens hus har efter Muhammed-krisen, der startede i september 2005, flere gange været et mål for terror-planer, og bladhuset er terrorsiikret. Klavs Bo Christensen

De fire mænd, der i 2012 blev dømt for terrorplaner mod Jyllands-Posten, bliver efter seks års fængsel prøveløsladt til december i Sverige, hvor de afsoner.

Tre af mændene er svenske statsborgere. Det fremgår af et dokument fra Den Svenske Kriminalforsorg, som Radio24syv har fået indsigt i.

Det reagerer Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, nu på. Han vil have justitsminister Søren Pape Poulsen til at se på, hvordan svenskerne håndterer prøveløsladte terrordømte.

- Det jeg vil gøre, det er, at jeg vil spørge ministeren, om ministeren ikke vil redegøre for, hvordan man håndterer det her spørgsmål med prøveløsladelse i relation til den her sag i Sverige, og hvordan vi vil gøre det tilsvarende, hvis det handlede om Danmark, siger Peter Kofod Poulsen til Radio24syv.

Bekymret
Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp er bekymret for, at de svenske myndigheder ikke har en ordentlig plan for, hvad der skal ske med de fire mænd, når de i december bliver prøveløsladt.

- Der findes ingen egentlig re-integreringsplan. Der findes ingen gennemtænkt indsats, ved løsladelse af den her type individer. Så jeg er bekymret for, hvad der kommer til at ske, når de bliver sluppet fri, siger Magnus Ranstorp til Radio24syv.

Ifølge Radio24syv har både den svenske kriminalforsorg og Den Svenske Efterretningstjeneste afvist at kommentere på sagen.

Til radiokanalen har chefen på området, Emma Ekstrand, dog understreget at hun er tryg ved den måde, som svenskerne håndterer prøveløsladelser på.

Planlagde massakre
I 2010 blev fire islamistiske ekstremister anholdt i Herlev og én i Stockholm, sigtet for en planlagt massakre mod JP/Politikens hus på Rådhuspladsen.

Dengang kørte tre af de formodede terrorister i en lejet bil fra Stockholm til Herlev, hvor de havde medbragt to skydevåben. Under en fællesbøn i en lejlighed i Herlev bad mændene om velsignelse til at slå de vantro ihjel.

Planen var at 'dræbe så mange som muligt' i bladhuset. Mændene havde også medbragt 200 plasticstrips, som ofrene skulle bindes med.

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen