Plejebørn blev misbrugt: Sådan går det søstrene i dag

Religion og konfrontationen med fortidens dæmoner har været en vej ud af 'barndommen i helvede' for 22-årige Sapran Hassna, der i aftes var en af hovedpersonerne i TV2 dokumentar

Søstrene Sapran Hassna og Nanna Hansen tog TV2's seere med bag facaden og viste livet hos en plejefamilie, der udsatte søstrene for misbrug under deres anbringelse fra 1999 til 2005. Foto: TV2
Søstrene Sapran Hassna og Nanna Hansen tog TV2's seere med bag facaden og viste livet hos en plejefamilie, der udsatte søstrene for misbrug under deres anbringelse fra 1999 til 2005. Foto: TV2

Søstrene Sapran Hassna og Nanna Hansen tog her til aften TV2's seere med tilbage til en barndom med vold, sult og omfattende svigt.

Gennem TV2-dokumentaren 'Anbragt i Helvede' gav de to unge kvinder et indblik i livet hos en dansk plejefamilie i Skælskør, der dannede ramme om seks år i helvede for de forældreløse piger fra 1999 og frem til 2005.

Pigerne havnede i plejefamiliens varetægt, efter at deres mor blev dræbt.

Selv om plejefamilien i Skælskør skulle være en tryg og ny begyndelse for de fire søstre, blev anbringelsen i stedet starten på et liv med misbrug, vold og psykisk terror, der for altid vil følge dem.

- Jeg tænker stadig over, hvad den her barndom betyder for mit voksenliv nu, siger Sapran Hassna, da Ekstra Blader kontakter hende i forbindelse med TV2-dokumentaren for at høre, hvordan hun har det i dag.

– Når man har været igennem så meget modstand, så er man meget opsat på at være glad og gøre gode ting for andre mennesker. Det har også været vigtigt for mig at få en uddannelse og vise, at jeg ikke bare lægger mig ned, fortæller den 22-årige kvinde, der er studerende på Københavns Universitet.

Giv slip på vreden
Her læser hun religions-videnskab på første år, og studiet har for Sapran Hassna har spillet en stor rolle i helingsprocessen.

– Det har betydet meget for mig at forstå min religion, men også at sætte mig ind i andre religioner. Det har givet mig en følelse af, at der er en mening med alt det, som jeg har været igennem, fortæller hun.

– Religionen har også været en måde for mig at give slip på min vrede til plejefamilien, siger Sapran Hassna, som i dag føler, at religionen på en måde altid har været med hende.

– Selv dengang, da jeg var helt lille, så følte jeg, at uanset om andre ikke troede på de ting, vi fortalte fra livet hos plejefamilien, så var der en højere magt, der så og vidste, hvad vi gik igennem, siger Sapran Hassna.

I TV2-dokumentaren rejser de to søstre tilbage til barndommen og besøger de steder, som var centrale i forbindelse med den voldsomme tid hos plejefamilien, hvor kommunen ad flere omgange blev advaret om misrøgt af pigerne.

Her fortæller tidligere lærere og pædagoger for åben skærm om deres indtryk af de fire pigers hverdag hos plejefamilien, ligesom at pigerne selv får lov til at fortælle om tiden hvor plejefaren i flere år misbrugte dem.

Og netop den proces har ifølge Sapran Hassna også været med til at hjælpe dem videre.

– Det at høre de andres syn på sagen har betydet meget. Vi søstre taler jo om alt muligt, men vi taler meget sjældent eller nærmest aldrig om det her. Derfor har det været godt at høre, hvordan de har oplevet det hele, fortæller Sapran Hassna til Ekstra Bladet.

Et fristed med kærlighed
I TV2-dokumentaren fortælles det også, hvordan skolen på mange måder var et fristed fra plejefamiliens tyranni for de fire søskende.

– Jeg vidste, at hvis jeg lavede den bedste opgave, så ville jeg få ros fra min lærer. Det handlede altid om at få lærernes opmærksomhed, nok fordi at jeg ellers ikke fik anerkendelse eller kærlighed, lyder det fra Sapran om tiden i folkeskolen.

Ved Saprans skole-hjemsamtaler fortalte læreren også altid om en ivrig pige, der var meget dygtigt. Men også en pige, der måske var lidt for ivrig, og som skulle give plads til sine klassekammerater.

– Der kan jeg huske, at jeg altid tænkte, hvorfor jeg skulle gøre det? De andre havde jo deres forældre, som kunne give dem kærlighed. Jeg havde kun skolen og min lærer, siger Sapran Hassna.

I dag kan hun godt se, at den reaktion bundede i den omsorgssvigt, hun dagligt oplevede.

22-årige Sapran Hassna har i samarbejde med journalisten Birgitte Wulf også konfronteret barndommens dæmoner og samlet beretningen i bogen 'Forbandede Barndom'.

Her fortæller hun - udover hverdagen i plejefamilien - også om forholdet til sin biologiske far, som hun i dag ikke taler med.

Efter faren i 1998 blev dømt for drabet på søstrenes mor, blev han udvist til Egypten. Sapran Hassna og hendes tre andre søskende ved meget lidt om farens videre liv, men efter fængslesstraffen indledte han et forhold med morens bedste veninde.

27-årige Doham på det foto, som politiet frigav af kvinden, da hun forsvandt. Hun elskede sine døtre over alt på jorden, og ingen troede på, at hun havde valgt at forlade dem. (Politi/privatfoto) Krimi Så du 'Pigerne anbragt i helvede': Her er drabet bag tragedien

Det resulterede i en halvsøster til de fire piger. En søster, som de dog ikke har kontakt til den dag i dag.

– At skulle kortlægge min egen skæbne og forstå, hvad min mor har været igennem, og at min far var dybt psykisk syg, det har alt sammen hjulpet mig til at komme videre, fortæller Sapran om arbejdet med bogen. Ligesom sine søskende, ønsker hun ikke kontakt til faren den dag i dag.

Dømt for misbrug
Saprans 52-årige plejefar blev i 2008 idømt fem års fængsel for vold mod og seksuelt misbrug af de fire søskende. Nu - otte år efter - forsøger Sapran og hendes søstre at stille Slagelse kommune til ansvar for den massive svigt de oplevede som børn.

I en retssag, der er den første af sin slags, sagsøger pigerne kommunen for at have svigtet sin tilsynsforpligtelse i forbindelse med anbringelsen hos plejefamilien. Kvinderne har søgt om erstatning.


Sapran Hassna (til højre) og hendes fire søstre sagsøger Slagelse Kommunen for svigt med tilsyn. Foto: TV2

– Retssagen er vores sidste bump på vejen. Først tænkte jeg, om jeg overhovedet kunne overskue igen at stå i en retssag. Men den her gang kan jeg bruge de talegaver, som jeg ikke havde, da jeg var 13 år og sagen kørte imod min plejefar, siger Sapran Hassna.

Ifølge Sapran er retssagen ikke kun vigtig for de fire søstre, men også for fremtidige sager, der ligner deres historie.

– Jeg håber inderligt, at alle der har været igennem sådan noget her, kan få mulighed for en erstatning fra kommunen. Kommunerne har et ansvar i de her sager, og der skal være konsekvenser, siger Sapran.

Hun er dog forberedt på, at det i værste tilfælde kan ende til fordel for kommunen.

– Så vil mit hjerte nok briste på vegne af mine søstre. Men jeg har ikke lysten til at være et offer og lægge mig ned at græde fremover. For det har på alle måder vist sig ikke at hjælpe, siger Sapran Hassna til Ekstra Bladet.

Saprans 24-årige søster, Nanna Hansen, arbejder i dag som handicaphjælper og er også iværksætter. Her arbejder hun på en app, der skal forbedre plejen af ældre og handicappede.

Hun ønskede ikke at medvirke i dette interview, men fortæller i TV2-dokumentaren, at hun i dag er kommet ud på den anden side og er blevet stærkere af oplevelserne fra barndommen.

Slagelse Kommune er en sammenlægning af den tidligere Slagelse Kommune og Skælskør Kommune. Til TV2 News har uddannelsesdirektør Vini Lindhart sagt:

- Jeg føler mig, lige som alle andre, meget berørt af det, der er sket. Men det er også en sag, hvor vi ikke kan svare på, hvilket ansvar vi har, før domstolene har talt. En kommune kan ikke anerkende et erstatningskrav uden, der enten er et meget specifikt lovgrundlag eller en afgørelse fra en domstol.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere