Pølsedame fandt krysantemum-bombe

Bomberyddere blev tilkaldt for at fjerne krysantemum-bomberne

En pølsedame skulle ikke nyde noget, da hun mødte på arbejde i sin pølsevogn på Nørre Boulevard i Randers torsdag morgen.

Omkring kl. 9.17 fandt hun en krysantemum-bombe på forpladsen foran pølsevognen og ringede straks til politiet.

Se mere video på Localeyes

- Hun siger, at det er ikke en, hun synes, at hun selv skal røre ved, fortæller vagtchefen hos Østjyllands Politi, Bo Christensen, til Ekstra Bladet.

Da politiet kom ud, fandt de yderligere en mindre krysantemum-bombe. De tilkaldte herefter bomberydderne (EOD), som kom og fjernede fyrværkeriet.

- Hvorvidt man har forsøgt at afskyde dem, har vi ikke konstateret, siger vagtchefen. Men krysantemum-bomberne er nu destrueret på forsvarlig vis.

Det er uvist, hvem der har efterladt bomberne ved pølsevognen.

Fundet kommer morgenen efter tre tragiske dødsfald som følge af fyrværkeriulykker med krysantemum-bomber nytårsaften. To unge mænd på 24 og 25 år fra Hobro blev dræbt, da en krysantemumbombe eksploderede i et højt metalrør, mens en familiefar blev dræbt i Mariager, da han var gået alene ud for at fyre af.


Se hvor farlige krysantemumbomber er her. (Video: Martin Ekelund)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere