Politi advarer bilister: Pas på tabt bræt

Man skal udvise forsigtighed, hvis man befinder sig på den Sønderjyske motorvej, lyder det fra politiet

Opdateret klokken 17.18: Vejhjælp har ryddet op på motorvejen, så den igen er farbar.

Tirsdag eftermiddag er der blevet tabt et bræt på Sønderjyske Motorvej ved Årslev Rasteplads i nordgående retning.

Derfor skal man være yderst opmærksom, hvis man befinder sig på strækningen mellem Aabenraa og Abenraa N-afkørslerne.

Sådan lyder advarslen fra Syd- og Sønderjyllands Politi trafikanter på Twitter.

Her skriver de, at Vejdirektoratet er orienteret.

Vejhjælp er ankommet til stedet, hvor de nu arbejder på at fjerne det tabte bræt, lyder det på Vejdirektoratets hjemmeside.