Politi advarer efter ulykke: Bil ligger midt ude på motorvejen

Ulykke på Sønderjyske Motorvej og Sydmotorvejen tidlig tirsdag morgen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

To motorvejsuheld i de allertidligste morgentimer plager trafikanterne i Sønderjylland og på Lolland.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi og Vejdirektoratet.

En personbil er tirsdag tidlig morgen kørt galt på Sønderjyske motorvej i sydgående retning, hvilket resulterer i, at anden vognbane er spærret cirka 1000 meter før afkørsel 58.

Det oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Henrik Sønderskov, til Ekstra Bladet.

Uheldet er sket klokken 4.35.

Der er ikke sket nogen personskade.

- Men der ligger er et køretøj midt ude i vognbanen. Det er årsagen til, at vi advarer andre trafikanter, siger Henrik Sønderskov til Ekstra Bladet.

Vejdirektoratet oplyser på Twitter, at E47 Sydmotorvejen er spærret mellem afkørslerne 50 og 49 fra Rødbyhavn til Holeby, fordi en lastbil efter et uheld nu holder på tværs af kørebanerne.

Her forventer man tidligst en genåbning af motorvejen klokken 6.30.

Men vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Ole Hald, fortæller til Ekstra Bladet, at lastbilen tilsyneladende selv har kunnet køre fra stedet.

Lastbiluheldet blev anmeldt til alarmcentralen klokken 5.04.

- Vi har på stedet fundet nogle skridspor, men der er tilsyneladende ikke sket mere, end at køretøjet selv har kunnet køre derfra igen, siger Ole Hald.

Han afviser, at der skulle være trafikale problemer kort før klokken 5.30, efter at en patrulje har været forbi ulykkesstedet i både syd- og nordgående retning.

Kort efter klokken 6 meddeler Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter, at der igen er ryddet op efter uheldet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere