Politi advarer hvis du skal udenfor: Her skal du passe på

Udbredt tåge i store dele af landet med sigtbarhed på under 100 meter

I aften og i nat er det især vest for Storebælt, at der kan opleves tæt tåge. I morgen forventes tågen at ramme Sjælland. Grafik: DMI
I aften og i nat er det især vest for Storebælt, at der kan opleves tæt tåge. I morgen forventes tågen at ramme Sjælland. Grafik: DMI

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Store tågebanker driver i disse timer ind over landet fra vest og nordvest, og det betyder lav sigtbarhed.

Mere præcist forventer DMI i aften og i nat en sigtbarhed på under 100 meter flere steder i den vestlige del af landet.

Det fortæller vagthavende meteorolog Anja Bodholdt til Ekstra Bladet.

Det er svært at sige præcist, hvor tågebankerne vil lægge sig, og derfor er der udsendt varsel alle steder vest for Storebælt.

- Det er kombinationen af, at der ikke er nogen skyer, og at vinden er drejet mod nordvest og vest, som gør det. Det gør, at der kommer en fugtigere vind, som strømmer ind fra Nordsøen, siger Anja Bodholdt.

- Vi forventer udbredt tåge og en sigtbarhed flere steder på under 100 meter.

Tågen vil dog opleves forskellig. Nogle steder vil der være større sigtbarhed.

- Men i lavninger og ude over marker kan der sagtens lægge sig en tættere tåge, siger Anja Bodholdt videre.

Flere politikredse advarer om tågen og opfordrer trafikanter til at tage sig i agt. Både Østjyllands Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi har set vejrudsigten og har valgt at udsende advarsler til trafikanter.

Ifølge Anja Bodholdt kan trafikanter især rammes i lavninger eller ude over åbne områder, hvor tågen vil lægge sig som en dyne.

Der er ikke rigtig nogen vind, der kan fjerne tågebankerne. Og det forventes også, at nattefrost kan gøre det hele meget værre med rimfrost, der lægger sig på alle overflader og gør veje glatte.

I morgen vil tågen formentlig blive presset længere mod øst, så den rammer Sjælland, fortæller Anja Bodholdt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere