Politi advarer om fupmail fra 'YouSee'

Man skal slette mailen og ikke trykke på linket, lyder opfordringen

Falske mails, SMS beskeder, spam: Tech-redaktør Heine Jørgensen forklarer, hvordan man beskytter sig mod falske tilbud og svindel.

Flere danskere har den seneste tid oplevet at modtage en ubehagelig mail i deres indbakke.

Afsenderen synes at være tv-udbyderen YouSee, men det er ikke tilfældet. Det oplyser Sydsjællands Politi på Twitter.

Her linker de til hjemmeside for Mit digitale selvforsvar, som skriver, at man skal slette mailen omgående og ikke klikke på linket.

Sådan ser fupmailen, som man skal slette, ud. Foto: Mitdigitaleforsvar
Sådan ser fupmailen, som man skal slette, ud. Foto: Mitdigitaleforsvar
 

Det forsøger nemlig at få modtageren til at annullere en påstået svindel-transaktion fra betalingsgiganten Nets, hvor de i virkeligheden franarre folk deres personlige oplysninger.

Svindlerne bag mailen giver altså indtryk af at værne mod digital svindel, mens det faktisk forholder sig lige omvendt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere