Politi advarer om kraftig røgudvikling fra brand

Der er tale om en brand i en bygning i Nyborg, oplyser politiet

Opdateret klokken 04.36: Branden er slukket, og alle er uskadte. Nogle beboer er blevet genhuset, fortæller politiet.

Brandfolk kæmper natten til onsdag med at slukke en brand i en bygning på Helgetoftevej i Nyborg.

Branden udvikler massiv røg, lyder det advarende fra Fyns Politi.

Derfor opfordrer de alle i området til at gå indenfor og holde alle vinduer og døre lukket.

Det skriver politikredsen på Twitter. Der er endnu ikke meldinger om tilskadekomne ved branden.